Udtagelser
D.13-10-2010
Jeg tilmeldte mig kurset Selvhypnose hos Luna, da jeg havde nogle problemer, som påvirkede mig meget stærkt psykisk.
Luna stillede mig en hel del spørgsmål, som ledte til nogle begivenheder, der var sket, da jeg var omkring 4 år.
Det var som om at Luna identificerede en betændt byld i mit indre, som der blev prikket hul på. En betændt byld, som jeg ikke en gang selv var klar over, at jeg havde slæbt rundt på hele mit liv.
I de følgende dage begyndte betændelsen langsomt at sive ud af bylden. Jeg oplevede først historien med et barn øjne, og fik senere ”fortalt” den fra min fars side. Det vidste sig også, at ”bylden” gik flere generationer tilbage, da min far havde oplevet det samme under hans opvækst. Jeg begyndte også at erkende, at bylden på mange måder havde påvirket store dele af mit liv, og de ”bevidste” valg, som jeg havde taget som voksen. Bylden havde i al ubemærkethed levet i mit ubevidste sind, og netop fordi jeg ikke var bevidst om den, havde den haft så meget magt i mit liv. Det var meget forløsende at få historien, brikkerne faldt på plads, og det gav mig fred i mit sind. Det styrkede i den grad min selvforståelse. Min nye indsigt gav mig også forståelse for, hvordan vi alle er en del historie, som kan gå flere generationer tilbage.
Jeg kan kun give Luna mine varmeste anbefalinger. Hun er et dejligt positivt menneske, som er meget jordnær, og samtidigt super god til at forklare tingene på en simpel måde, som giver mening.
Luna skaber et rum af tryghed og kærlighed, som gør, at du helt trygt kan begynde at undersøge og få ryddet op i din ubevidste bagage. Som udgangspunkt har Luna en stor respekt og forståelse for mennesker, som bevirker at hendes arbejde altid er tilpasset den enkelte. Luna mestrer kunsten, at møde det enkelte menneske, lige der, hvor personen befinder sig.
Mød op med åbent sind, og se, hvad der sker. Måske har du også en ”betændt byld” i dit ubevidste, som skaber ravage i dit liv!
Kærlig hilsen.
Gitte
D. 29-8-08
Jeg har kendt Luna i 16 år og tænke da hun begyndte at tage kurser i healing at nu er hun da blevet skør. Jeg har svær gigt i venstre knæ og har taget stærke piller til smerterne og det knirkede. Da Luna skulle bruge kaniner kunne
hun jo ligeså godt prøve på mit knæ og må indrømme, selv om jeg har svært ved at tro på det, at det virker. Jeg får opfølgende behandling hver 5 mdr. og har ingen smerter og det knirker ikke mere. Jeg kan kun anbefale et besøg.
Glade kærlige hilsner
Kaj Gromada
D. 8-1-09
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, der er SÅ meget godt at sige om Luna. Hun er en pragtfuld kvinde, der indeholder meget store værdier. Hun har en meget stor indlevelses evne, varm, åbenhjertig, har medfølelse, empati, forståelse for det enkelte menneske og er fantastisk til at komme med råd og vejledning og en MEGET dygtig healer.
Det hun har gjort for mig og min datter kan jeg ikke takke nok for. Jeg kom til Luna i et desperat forsøg på at få styr på mit liv. Jeg levede i et sandt helvede. Led af store angst problemer, der langsomt men sikkert åd mig op indefra. Jeg har fra jeg var barn set uforklarlige ting som satte en angst i mig. Så en afdød kvinde stå ved min seng som 8 årig og sjæle som fløj over hovedet på mig når jeg skulle sove. Jeg forsøgte at fortælle min mor det, men hun sagde til mig at det var fantasi skygger, sikkert for at berolige mig, men det hjalp ikke. Jeg må have truffet et valg om at det var fantasi, for da jeg var omkring d 11-12 år stoppede jeg med at se, men jeg kunne mærke tilstedeværelsen. Jeg blev voksen og flyttede til en lille landsby, der startede mareridtet igen. Jeg var så skrækkelig bange, kunne ikke være i mit eget hus, frygtede konstant at se døde mennesker. Jeg holdte det for mig selv, kunne ikke finde støtten i min mand, som direkte sagde til mig at jeg da vidst var ved at blive psykisk syg, at jeg skulle søge psykologhjælp, man kan måske godt se pointen fra hans side, i og med han ikke kunne se og føle hvad jeg kunne, men hvad skulle jeg stille op. Jeg levede 5 år sådan, så kom hjælpen. Jeg mødte Luna på skolen hvor begge vores børn går..
Efter nogle behandlinger traf Luna det valg at lukke for min åndelige kanal, så jeg kunne få ro til at finde mig selv. Åh gud en befrielse det var ikke længere at føle frygt. Jeg har fået mit liv igen, takket være hende. Det er ubeskriveligt hvad det betyder. Jeg har inden jeg traf Lone været hos andre clairvoianter/healere, men ingen kunne hjælpe mig før nu.
Jeg har en datter, som har meget store indlæringsproblemer i skolen, hun går i 3 kl og har svært ved at læse,skrive og regne. Når man går i 3 kl er man blevet bevidst om at man ikke er dygtig, hun led kraftigt under det. Var altid vred og ked, det er meget hårdt både for forældre og lærer at se til og ikke vide hvad man skal gøre for at hjælpe hende. Skolen gjorde/gør en stor indsats for at hjælpe hende og det har de gjort lige siden hun startede i 1 kl, med læsehjælp osv .. Jeg fortalte Luna om min/frustration som rådede mig til at lade hende prøve healing, efter behandlingerne, har vi fået vores glade lille pige igen. Det går bedre i skolen, der er stadig et stykke vej endnu, men hun har gjort store fremskridt, hun er endda begyndt at kunne sende sms og rent faktisk skrive uden alt for mange stavefejl.... det er fantastisk.
Jeg kan kun anbefale folk om at søge hjælp, lad ingen holde jer nede og bilde jer ind at i fejler noget.
Jeg ved på min egen krop, at det ikke er indbildning, jeg fik det godt fra den ene dag til den anden, det havde ingen psykolog kunne klare uden en recept på nervemedicin. Tusind tak Luna, Du er Englen sendt fra himlen ;-D.
Betina Nielsen
D. 5-4-09
Tak luna
Inden jeg mødte Luna, var jeg en kvinde uden den store selvtillid. Jeg havde ikke nogle veninder følte jeg og havde et trist og mangelfuldt selvværd. Jeg var blevet erklæret skizofren som 30 årig og havde et liv med megen ud og ind af hospitalet på psykiatrien. Min mor har været meget dominerende og jeg har været udsat for seksuelt overgreb som 18 årig.
Luna hjalp mig til at finde min egen styrke frem, få opmærksomhed på min egen krops lykkerus og indre ro..
Tak fordi du var sammen med mig i over en time ad gangen, hvor du lavede et specielt og hyggeligt samvær med blid musik i baggrunden. Jeg fandt min egen selvtillid frem som var god kost for min psyke.
I dag har jeg flere veninder og har fået mere selvtillid i mit indre og min gøren. Jeg er stadig medicineret, men den indre ro som lone har givet mig kan jeg ikke sætte ord på, hvor glad jeg er for at have fundet frem. Healing og terapi med Luna har gjort en stor forskel. Mange knus for den gode oplevelse.
D.10-11-09
kære Luna
Jeg vil lige fortælle om, da jeg var i hypnose, og jeg taget den fobi, jeg hade for store dyr, med pels.
vi talte om, at jeg som barn har boet på landet og var bange for køer og heste. Jeg havdes elv tænkt meget på, hvad det kunne jeg var så bange for og hvorfor, men kunne ikke finde en årsag.
jeg kom derefter i hypnose, og du begyndte at spørge bl.a. hvor gammel jeg var, avret kom med det samme, jeg var 5 år, og var gået ind i folden til køerne, hvilket jeg ikke måtte og havde ikke talt med nogle om det og derfor glemte det.
Der var så en ko, der var løbet efter mig,og jeg var meget bange, men ikke i hypnosen, jeg kunne bare mærke, jeg havde været bange, jeg havde en fornemmelse af at hjertet bankede oppe i halsen på mig. Men med din bløde og dejlige stemmevar jeg helt tryg, som 5 årig var den ko meget stor da den begyndte at hoppe og springe imod mig, men du fik den til at sætte sig ned og fortælle mig at den kun ville lege med mig, jeg snakkede også med en hest og var ude og ride.
Jeg har efterfølgende varet på rideskolen, hvor mine børn og børnbørn ridder og snakkede med hestene og det var en dejlig fornemmelse at være afslappet, da jeg gik ind i stalden og snakkede og kælede med flere af hestene.
Så tak Luna, det har været en dejlig oplevelse at være i hypnose hos dig, det kan varmt anbefales.
Vil også lige benytte mig af at anbefale Reikihealer uddannelsen hos Luna, den har givet mig ubeskrivelig meget.
De kærligste hilsner.
Hanne
D.19-01-2010
Jeg vil fortælle om hvordan det er at tage Reiki kursus hos Luna. Jeg mødte Luna første gang marts 09 (havde læst om hende i en af de små aviser) til en clairvoyance. Jeg havde det ikke så godt og bestemte mig til at få en healing først i april + en gang til senere i april, hvor Lone syntes det var en god ide´ for mig at tage Reiki kursus, så jeg kunne heale mig selv. Jeg bestemte mig til at starte, hvis jeg kunne få det bedre var det jo godt men jeg havde ikke de største forhåbninger. Jeg kom for sent den første gang, men vi kom i gang hørte om chakra og du kan heale alt. Vi mediterede, indvielsen var meget speciel og højtidelig, vi healede hinanden det var rigtig dejligt. Gik hjem med en dejlig følelse. Reiki 2, vi mediterede og indvielse og de første tegn, fjernhealing healede på hinanden og andre små ting bl.a. hvilken chokolade du er. Så begynder det at blive mere alvorligt, jeg skal være en ren kanal når jeg healer så der kan Luna godt være lidt streng, hør når du selv taler, det er ikke de andres skyld, tænke positive tanker og ikke mindst tilgivelse, men hun gør det på en sød og kærlig måde. Jeg havde en hel del der skulle renses ud så der kunne blive plads til alt det nye. Reiki 3, vi starter med meditation, indvielse og sidste tegn, healing på hinanden vi var kun to på det kursus så vi havde nok lidt mere tid til at træne de psykiske evner. Da jeg havde fået Reiki 1 var jeg ikke i tvivl om jeg ville fortsætte, jeg har fået det meget bedre, og hører også når jeg selv taler. Jeg kan anbefale dig at tage Reiki kursus, du kan heale alt, dine dyr, blomster og du har lettere ved at finde en p plads og ikke mindst du får det også bedre.
De kærligste healende tanker
Hanne
D. 03-02-2010
Kære Luna.
jeg vil gerne skrive til dig, fordi jeg er så glad for at jeg er holdt op med at ryge.
Jeg er 22 år og har prøvet alt for at holde op med at ryge, men en gang hos dig har været nok.
det var en fed oplevelse at være i hypose og jeg har ikke røget siden. TAK
KH. Tina
D.15-03-2010
Hej Luna
Jeg har haft problemer med mad, spisemønster siden jeg var barn, og har prøvet alle slanke kure men det har været jojo vægt.
Det gjorde at mit selvværd så lavt at det ikke var til at få øje på og jeg var led og ked af mig selv.
Med healing og hypnose og terapi er det lykkes mig at tabe 10 kg og mangler 10 mere men kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så glad, også for mig selv.
Du har fået mig til at lære at elske mig selv, det er en proces men det går fremad og jeg er dig dybt taknemlig.
Kærlig hilsen og varme tanker.
Mette 35 år.